Bridge Consulting på vegne af Gribskov Kommune
Ansøg
Kompetenceprofil

Det lægger vi vægt på hos den rette kandidat

Kompetenceprofilen beskriver de forventninger, vi i dag ser knyttet til rollen som direktør for Plan, Teknik og Erhverv. Vi har høje ambitioner for området og for stillingen, og samtidig ved vi, at ingen kan alt.

For os handler det om at finde den rette direktør med lysten og evnen til at skabe resultater sammen med andre, og om at skabe de bedste betingelser for, at vedkommende kan lykkes. Der kan være mange forskellige erfaringer og kompetencer, der kan bringes i spil, og det er ofte den rette tilgang og motivation, der i praksis skaber de bedste resultater.

Faglige krav til den rette kandidat

  • Du har direktørerfaring eller solid ledelseserfaring på et niveau, der gør, at du kan træde direkte ind i rollen, og du har erfaring fra plan, teknik eller et beslægtet teknisk område.
  • Du har erfaring med ledelse af ledere og kan sætte retning for stærke chefer og faglige miljøer, også når perspektiver og interesser er forskellige.
  • Du har sikker forståelse for de politiske og organisatoriske dynamikker og kan rådgive tæt på det politiske niveau, stå sikkert på fagligheden og navigere tydeligt i balancen mellem politik og administration.
  • Indsigt i større investeringer, anlægsporteføljer eller andre økonomisk tunge områder vil være et plus, særligt fordi rollen kræver blik for prioriteringer på tværs af behov og økonomiske rammer.
  • Du navigerer sikkert mellem hensyn til planlægning, bosætning, erhverv, bygninger, infrastruktur, natur og velfærd og omsætter dem til tydelige prioriteringer og sammenhængende løsninger.
  • Du har solid forståelse for styring, data og governance og har arbejdet med at bruge dem som grundlag for prioritering, beslutninger og udvikling af organisationen.
  • Du har arbejdet strategisk med at omsætte politiske ambitioner og langsigtede planer til prioriterede indsatser og vedvarende fremdrift.
  • Du har en relevant videregående uddannelse. Erfaring fra en kommune eller anden politisk ledet organisation vil veje tungt.

Personlige kompetencer

  • Du skaber ro og kontinuitet omkring retningen, også når dagsordener og hensyn skifter. Samtidig er du fleksibel og løsningsorienteret og kan finde nye veje uden at miste det langsigtede perspektiv.
  • Du har naturlig autoritet og skaber tillid gennem faglig tyngde, ordentlighed og troværdighed. Du behøver ikke fylde rummet for at sætte retning i det.
  • Du er relationelt stærk og oprigtigt interesseret i mennesker. Du lytter, er tilgængelig og formår at samle stærke personligheder og forskellige perspektiver om det fælles.
  • Du kan stå i kompleksitet og modsatrettede synspunkter uden at gøre dem større end nødvendigt. Du går direkte og ordentligt ind i det svære og kan holde både relationer og opgave på sporet.
  • Du har mod til at prioritere og træffe beslutninger. Du inddrager relevante perspektiver og ved, hvornår der skal lyttes og undersøges, og hvornår der skal sættes punktum og handles.
  • Du skaber følgeskab gennem tydelighed frem for detailstyring og giver dygtige chefer og medarbejdere rum til at lykkes med deres ansvar.
  • Du har stamina til de lange processer og energi til at skabe fremdrift. Du er samtidig jordnær og menneskelig og trives med stærke ambitioner, en uformel omgangstone og humor.
Du må gerne overraske os

Der kan være mange forskellige erfaringer og kompetencer, der kan bringes i spil i forhold til disse opgaver og ansvarsområder. Ovenstående er det, vi umiddelbart ser som det bedste match. Du må dog gerne overraske os, for vi ved, at det ofte er den rette tilgang og motivation, der i praksis skaber de bedste resultater.

Næste trin

Casen og forløbet

Videre: Case & forløb →
← Tilbage: Rolle & ansvar
Ansøg via case →