Danmarks Naturfredningsforening arbejder for en vildere natur, et rent drikkevand, et levende hav og et klima i balance. Det er en dagsorden, der kræver mere end gode intentioner. Den kræver en stærk, troværdig og vedholdende stemme i offentligheden.
Som kommunikations- og fundraisingchef træder du ind i en organisation med en helt særlig dobbeltkraft: et bredt folkeligt fællesskab af medlemmer og frivillige – og en fagligt tung, politisk toneangivende aktør, der sætter dagsordenen i dansk natur- og miljøpolitik. Du får ansvaret for at binde de to sammen i én sammenhængende fortælling.
Danmarks Naturfredningsforening er drevet af en grundtanke om, at summen af enkelte handlinger kan ændre fremtiden. Det gælder i haven, ved den årlige affaldsindsamling og i den nationale kamp for en natur- og biodiversitetslov. Din opgave bliver at gøre den forandring synlig, vedkommende og troværdig – for medlemmer, presse, politikere og hele befolkningen.
Kommunikationen i Danmarks Naturfredningsforening skal balancere det folkelige engagement, den politiske interessevaretagelse og organisationens økonomiske fundament. De tre kræfter er tæt sammenvævede og udgør rollens omdrejningspunkt.
Medlemmer, frivillige og kampagner som Affaldsindsamlingen og den vilde have gør naturen til noget, alle kan være med i.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder målrettet med at opbygge offentlige dagsordener om foreningens mærkesager. Presse, kampagner og kommunikation er en både vigtig og integreret del af foreningens politiske arbejde.
Kommunikation, kampagner og fundraising tænkes sammen, så engagement omsættes til medlemmer og midler til naturen.
"Vi har et stærkt fundament og et unikt momentum. Nu handler det om at omsætte opbakning til handling og skabe endnu større resultater for naturen."
Da jeg var barn, hentede jeg min bedstemor ved rutebilen. Når vi gik hjem, fortalte hun levende om hver enkelt blomst, vi mødte. Jeg hørte om kællingetand, ranunkler, skabiose, røllike, vild gulerod, gul snerre og blåhat. Jeg hørte om blomstens historie, og jeg følte mig næsten i familie med de smukke blomster. Jeg bor stadig det sted, jeg er født. Når jeg går tur med mine egne børnebørn langs den samme grøftekant, er der ingen blomster tilbage. Kun grønt græs. De er kvalt i landbrugets gødning og i juletræsplantagens brug af gift. Med blomsterne er også insekterne forsvundet og med dem også fuglene. Lærken, stæren og viben er forsvundet. Der er blevet så farveløst og stille på landet. Lige her hvor jeg bor.